Teknikmessen i Operaen er nu vel overstået. Vi fik mange skulderklap, ideer og ikke mindst gode samtaler med os hjem. Vi er endnu engang blevet bekræftiget i, at vi er igang med noget vigtigt.
Vores stand var en hentydning til at gemme manuskripter i skyen - det store cyberspace. Og det er netop denne del vi arbejder på for tiden. At få Cue to Cue til at gemme alle data fra manus i skyen. Det er kompliceret, det går langsomt, men det går fremad.
Vi har backend systemet oppe at køre, her kan vi oprettet teatret - brugerne og manuskripterne. Det næste er at vi skal have tilføjet alle metadataerne og lagene, der er tildelt hver enkelt bruger.
I selve app'en har vi næsten fået overført alle de gamle funktioner. Vi har opgraderet fra et IOS systemet til et nyere. Brugerfladen og designet er næsten det samme, men nye detaljer og funktioner bliver ligeså stille tilføjet. Og fejl fra 1 version, de er ved at blive rettet. Men husk du mens du venter kan downloade singeluseren gratis og øve dig i de forskellige værktøjer.